Brandmænd bruger vandigt filmdannende skum (AFFF) til at hjælpe med at slukke brande, der er svære at bekæmpe, især brande, der involverer petroleum eller andre brændbare væsker, kendt som klasse B-brande. Det er dog ikke alle brandslukningsskum, der er klassificeret som AFFF.
Nogle AFFF-formuleringer indeholder en klasse af kemikalier kendt somperfluorkemikalier (PFC'er)og dette har givet anledning til bekymring om potentialet forforurening af grundvandetkilder fra brugen af AFFF-midler, der indeholder PFC'er.
I maj 2000 blev3M selskabsagde, at det ikke længere ville producere PFOS (perfluoroctanesulphonat)-baserede fluoroverfladeaktive stoffer ved hjælp af den elektrokemiske fluoreringsproces. Før dette var de mest almindelige PFC'er brugt i brandslukningsskum PFOS og dets derivater.
AFFF slukker hurtigt brændstofbrande, men de indeholder PFAS, som står for per- og polyfluoralkylstoffer. Nogle PFAS-forurening stammer fra brugen af brandslukningsskum. (Foto/Joint Base San Antonio)
RELATEREDE ARTIKLER
I betragtning af den 'nye normal' for brandapparater
Giftig strøm af 'mystery foam' nær Detroit var PFAS - men hvorfra?
Brandskum brugt til træning i Conn. kan udgøre alvorlige sundheds- og miljørisici
I løbet af de sidste par år har brandskumindustrien bevæget sig væk fra PFOS og dets derivater som følge af lovgivningsmæssigt pres. Disse producenter har udviklet og bragt brandslukningsskum på markedet, der ikke bruger fluorkemikalier, dvs. som er fluorfrie.
Producenter af fluorfrit skum siger, at disse skum har mindre indvirkning på miljøet og opfylder internationale godkendelser til brandbekæmpelseskrav og slutbrugernes forventninger. Ikke desto mindre er der fortsat miljøbekymringer omkring brandslukningsskum, og forskningen i emnet fortsætter.
BEKYMRINGER OVER AFFF BRUG?
Bekymringerne er centreret omkring den potentielle negative påvirkning af miljøet fra udledning af skumopløsninger (kombinationen af vand og skumkoncentrat). De primære problemer er toksicitet, biologisk nedbrydelighed, persistens, behandlingsevne i spildevandsrensningsanlæg og næringsstofbelastning af jord. Alle disse giver anledning til bekymring, når skumopløsninger når fremnaturlige eller brugsvandssystemer.
Når PFC-holdige AFFF gentagne gange anvendes ét sted over længere tid, kan PFC'erne flytte fra skummet til jorden og derefter til grundvandet. Mængden af PFC'er, der kommer ud i grundvandet, afhænger af typen og mængden af anvendt AFFF, hvor det blev brugt, jordtypen og andre faktorer.
Hvis private eller offentlige brønde er placeret i nærheden, kan de potentielt blive påvirket af PFC'er fra det sted, hvor AFFF blev brugt. Her er et kig på, hvad Minnesota's Department of Health publicerede; det er en af flere statertest for forurening.
"I 2008-2011 testede Minnesota Pollution Control Agency (MPCA) jord, overfladevand, grundvand og sedimenter på og i nærheden af 13 AFFF-steder rundt om i staten. De påviste høje niveauer af PFC'er på nogle af lokaliteterne, men i de fleste tilfælde påvirkede forureningen ikke et stort område eller udgør en risiko for mennesker eller miljøet. Tre steder - Duluth Air National Guard Base, Bemidji Lufthavn og Western Area Fire Training Academy - blev identificeret, hvor PFC'er havde spredt sig langt nok til, at Minnesota Department of Health og MPCA besluttede at teste nærliggende boligbrønde.
"Det er mere sandsynligt, at dette sker i nærheden af steder, hvor PFC-holdig AFFF er blevet brugt gentagne gange, såsom brandtræningsområder, lufthavne, raffinaderier og kemiske fabrikker. Det er mindre sandsynligt, at det opstår ved engangsbrug af AFFF til at bekæmpe en brand, medmindre der bruges store mængder AFFF. Selvom nogle bærbare ildslukkere kan bruge PFC-holdig AFFF, vil engangsbrug af en så lille mængde sandsynligvis ikke udgøre en fare for grundvandet."
SKUMUDLADER
En udledning af skum-/vandopløsning vil højst sandsynligt være resultatet af et eller flere af følgende scenarier:
- Manuel brandslukning eller brændstofdækning;
- Træningsøvelser, hvor der bruges skum i scenarierne;
- Skum udstyr system og køretøj test; eller
- Faste systemudgivelser.
Steder, hvor en eller flere af disse begivenheder højst sandsynligt vil finde sted, omfatter flyfaciliteter og træningsfaciliteter for brandmænd. Særlige farefaciliteter, såsom lagre til brændbare/farlige materialer, lagerfaciliteter for bulkbrændbare væsker og lagerfaciliteter for farligt affald, indgår også på listen.
Det er meget ønskeligt at indsamle skumopløsninger efter brug til brandslukningsoperationer. Udover selve skumkomponenten er skummet højst sandsynligt forurenet med brændstoffet eller brændstofferne involveret i branden. En regulær hændelse af farlige stoffer er nu brudt ud.
Manuelle indeslutningsstrategier, der anvendes til spild, der involverer en farlig væske, bør anvendes, når forholdene og personalet tillader det. Disse omfatter blokering af stormafløb for at forhindre den forurenede skum-/vandopløsning i at komme ukontrolleret ind i spildevandssystemet eller miljøet.
Defensive taktikker såsom opdæmning, inddæmning og omledning bør anvendes for at få skum-/vandopløsningen til et område, der er egnet til indeslutning, indtil det kan fjernes af en oprydningsfirma for farlige materialer.
TRÆNING MED SKUM
Der findes specialdesignede træningsskum fra de fleste skumproducenter, der simulerer AFFF under live træning, men som ikke indeholder flouroverfladeaktive stoffer som PFC. Disse træningsskum er normalt biologisk nedbrydelige og har minimal miljøpåvirkning; de kan også sikkert sendes til det lokale spildevandsrensningsanlæg til behandling.
Fraværet af meloverfladeaktive stoffer i træningsskum betyder, at disse skum har en reduceret modstand mod tilbagebrænding. For eksempel vil træningsskummet give en indledende dampspærre i en brand med brandfarlige væsker, hvilket resulterer i slukning, men det skumtæppe vil hurtigt nedbrydes.
Det er en god ting fra en instruktørs synspunkt, da det betyder, at du kan gennemføre flere træningsscenarier, fordi du og dine elever ikke venter på, at træningssimulatoren bliver brændeklar igen.
Træningsøvelser, især dem, der bruger ægte færdigskum, bør omfatte foranstaltninger til opsamling af brugt skum. Brandtræningsfaciliteter bør som minimum have mulighed for at opsamle den skumopløsning, der bruges i træningsscenarier, til udledning til et spildevandsbehandlingsanlæg.
Forud for denne udledning skal spildevandsbehandlingsanlægget underrettes, og der skal gives tilladelse til brandvæsenet til, at midlet kan frigives til en foreskreven sats.
Udviklingen inden for induktionssystemer til klasse A-skum (og måske midlets kemi) vil helt sikkert fortsætte med at skride frem, som det er sket i løbet af det seneste årti. Men hvad angår klasse B-skumkoncentrater, synes udviklingsindsatsen for agentkemi at være blevet fastfrosset i tid med afhængighed af eksisterende basisteknologier.
Først siden indførelsen af miljøbestemmelser i løbet af det seneste årti eller deromkring fluorbaserede AFFF'er har brandslukningsskumproducenterne taget udviklingsudfordringen alvorligt. Nogle af disse fluorfrie produkter er førstegenerations og andre anden eller tredje generation.
De vil fortsætte med at udvikle sig inden for både agentkemi og brandslukningspræstationer med det mål at opnå høj ydeevne på brændbare og brændbare væsker, forbedret tilbagebrændingsmodstand for brandmandssikkerhed og give mange ekstra års holdbarhed i forhold til skum afledt af protein.
Indlægstid: 27. august 2020