Brandmænd bruger vandigt filmdannende skum (AFFF) til at hjælpe med at slukke vanskeligt bekæmpende brande, især brande, der involverer petroleum eller andre brandfarlige væsker, kendt som klasse B-brande. Dog er ikke alt brandslukningsskum klassificeret som AFFF.
Nogle AFFF-formuleringer indeholder en klasse af kemikalier kendt somperfluorkemikalier (PFC'er)og dette har givet anledning til bekymring om potentialet forforurening af grundvandkilder fra brugen af AFFF-agenser, der indeholder PFC'er.
I maj 2000, den3M-virksomhedsagde, at de ikke længere ville producere PFOS (perfluoroctansulfonat)-baserede fluoroverfladeaktive stoffer ved hjælp af den elektrokemiske fluoreringsproces. Før dette var de mest almindelige PFC'er, der blev anvendt i brandslukningsskum, PFOS og dets derivater.
AFFF slukker hurtigt brændstofbrande, men de indeholder PFAS, som står for per- og polyfluoralkylstoffer. Noget PFAS-forurening stammer fra brugen af brandslukningsskum. (Foto/Joint Base San Antonio)
RELATEREDE ARTIKLER
I betragtning af den 'nye normal' for brandudstyr
Giftig strøm af 'mystisk skum' nær Detroit var PFAS - men hvorfra?
Brandskum brugt til træning i Connecticut kan udgøre alvorlige sundheds- og miljørisici
I løbet af de seneste par år har brandskumindustrien bevæget sig væk fra PFOS og dets derivater som følge af lovgivningsmæssigt pres. Disse producenter har udviklet og bragt brandskum på markedet, der ikke bruger fluorkemikalier, dvs. som er fluorfri.
Producenter af fluorfri skum siger, at disse skumtyper har mindre miljøpåvirkning og opfylder internationale godkendelser for brandbekæmpelseskrav og slutbrugernes forventninger. Ikke desto mindre er der fortsat miljømæssige bekymringer omkring brandbekæmpelsesskum, og forskningen i emnet fortsætter.
BEKYMRINGER OVER BRUG AF AFFF?
Bekymringerne centrerer sig om den potentielt negative indvirkning på miljøet fra udledning af skumopløsninger (kombinationen af vand og skumkoncentrat). De primære problemer er toksicitet, bionedbrydelighed, persistens, behandlingsbarhed i spildevandsrensningsanlæg og næringsstofbelastning af jord. Alt dette giver anledning til bekymring, når skumopløsninger nårnaturlige eller husholdningsvandsystemer.
Når PFC-holdige AFFF gentagne gange anvendes på ét sted over en længere periode, kan PFC'erne bevæge sig fra skummet til jorden og derefter til grundvandet. Mængden af PFC'er, der kommer ind i grundvandet, afhænger af typen og mængden af AFFF, der anvendes, hvor det blev brugt, jordtypen og andre faktorer.
Hvis der er private eller offentlige brønde i nærheden, kan de potentielt blive påvirket af PFC'er fra det sted, hvor AFFF blev brugt. Her er et kig på, hvad Minnesotas sundhedsministerium har offentliggjort; det er en af flere statertest for kontaminering.
"I 2008-2011 testede Minnesota Pollution Control Agency (MPCA) jord, overfladevand, grundvand og sedimenter på og i nærheden af 13 AFFF-steder rundt om i staten. De opdagede høje niveauer af PFC'er på nogle af stederne, men i de fleste tilfælde påvirkede forureningen ikke et stort område eller udgjorde en risiko for mennesker eller miljøet. Tre steder - Duluth Air National Guard Base, Bemidji Airport og Western Area Fire Training Academy - blev identificeret, hvor PFC'er havde spredt sig så langt, at Minnesota Department of Health og MPCA besluttede at teste nærliggende boligbrønde."
"Dette er mere sandsynligt at forekomme i nærheden af steder, hvor PFC-holdig AFFF er blevet brugt gentagne gange, såsom brandøvelsesområder, lufthavne, raffinaderier og kemiske fabriksanlæg. Det er mindre sandsynligt, at det sker ved engangsbrug af AFFF til at bekæmpe en brand, medmindre der anvendes store mængder AFFF. Selvom nogle bærbare brandslukkere kan bruge PFC-holdig AFFF, vil engangsbrug af så lille mængde sandsynligvis ikke udgøre en fare for grundvandet."
SKUMUDSLIPNINGER
En udledning af skum/vandopløsning vil højst sandsynligt være resultatet af et eller flere af følgende scenarier:
- Manuel brandbekæmpelse eller brændselsdæmpning;
- Træningsøvelser hvor der anvendes skum i scenarierne;
- Skumudstyrssystem og køretøjstest; eller
- Faste systemudgivelser.
Steder, hvor en eller flere af disse hændelser højst sandsynligt ville forekomme, omfatter flyfaciliteter og brandmandstræningsfaciliteter. Faciliteter til særlige farer, såsom lagre af brandfarlige/farlige materialer, opbevaringsfaciliteter til store mængder brandfarlige væsker og opbevaringsfaciliteter til farligt affald, er også på listen.
Det er meget ønskeligt at opsamle skumopløsninger efter brug til brandbekæmpelse. Udover selve skumkomponenten er skummet højst sandsynligt forurenet med det eller de brændstoffer, der er involveret i branden. En regulær hændelse med farlige stoffer er nu udbrudt.
Manuelle inddæmningsstrategier, der anvendes til spild, der involverer en farlig væske, bør anvendes, når forholdene og bemandingen tillader det. Disse omfatter blokering af regnvandsafløb for at forhindre, at den forurenede skum-/vandopløsning uhindret kommer ind i spildevandssystemet eller miljøet.
Defensive taktikker som opdæmning, digning og omledning bør anvendes for at få skum-/vandopløsningen til et område, der er egnet til inddæmning, indtil den kan fjernes af en entreprenør til oprydning af farlige materialer.
TRÆNING MED SKUM
De fleste skumproducenter tilbyder specialdesignede træningsskum, der simulerer AFFF under live-træning, men som ikke indeholder fluoroverfladeaktive stoffer som PFC. Disse træningsskum er normalt bionedbrydelige og har minimal miljøpåvirkning; de kan også sikkert sendes til det lokale spildevandsrensningsanlæg til behandling.
Fraværet af fluoroverfladeaktive stoffer i træningsskum betyder, at disse skumtyper har en reduceret modstandsdygtighed over for tilbagebrænding. For eksempel vil træningsskummet danne en indledende dampspærre i en brand i brandfarlige væsker, hvilket resulterer i slukning, men skumtæppet vil hurtigt nedbrydes.
Det er en god ting fra en instruktørs synspunkt, da det betyder, at du kan udføre flere træningsscenarier, fordi du og dine elever ikke venter på, at træningssimulatoren bliver klar til brug igen.
Træningsøvelser, især dem der bruger ægte færdigskum, bør omfatte bestemmelser for opsamling af brugt skum. Som minimum bør brandøvelsesfaciliteter have mulighed for at opsamle den skumopløsning, der anvendes i træningsscenarier, til udledning til et spildevandsrensningsanlæg.
Før udledning skal spildevandsbehandlingsanlægget underrettes, og brandvæsenet skal have tilladelse til at udlede stoffet med en foreskrevet hastighed.
Udviklingen inden for induktionssystemer til klasse A-skum (og måske også selve stoffets kemi) vil helt sikkert fortsætte med at gå fremad, som den har gjort i det seneste årti. Men hvad angår klasse B-skumkoncentrater, synes udviklingen af stoffets kemi at være blevet fastfrosset i tid med afhængighed af eksisterende basisteknologier.
Først siden indførelsen af miljøregler i løbet af det seneste årti eller deromkring har producenterne af brandslukningsskum taget udviklingsudfordringen alvorligt. Nogle af disse fluorfri produkter er første generation, og andre er anden eller tredje generation.
De vil fortsætte med at udvikle sig inden for både kemisk kemi og brandbekæmpelsesevne med det mål at opnå høj ydeevne på brandfarlige og brændbare væsker, forbedret modstandsdygtighed over for tilbagebrænding for brandmændenes sikkerhed og give mange års ekstra holdbarhed i forhold til skum udvundet af protein.
Opslagstidspunkt: 27. august 2020